Lasse og Bo sender fordomme til tælling

LasseBoesenogBoSpellerberg10 copy

Lasse Boesen, håndboldspiller i KIF København, tidligere landsholdsspiller og koldingenser

Hvorfor har du valgt at være en del af Ghettoblasters?

Det er jo primært, fordi det er et godt initiativ for det sociale engagement i Skovparken. Især når initiativet kommer indefra, er det værd at bakke op om det, for så er der nogen, der kæmper for det. Det er det, som skal til for at ændre på folks synspunkter, kvarterets image og i sidste ende folks dagligdag.

Hvor meget ved du egentlig selv om Skovparken?

Nu er jeg herfra og jeg har fulgt de forskellige boligområder, og Skovparken er egentlig et sted, hvor imaget er dårligere end stedet. Der er et kæmpe lokalt engagement, og det er kun godt, at det bliver fortalt med denne kampagne.

Bo Spellerberg, håndboldspiller i KIF København, landsholdsspiller, og bor på 10. år i Kolding

Lasse Boesen og Bo Spellerberg

Hvorfor er du en Ghettoblaster?

Jeg synes, det er vigtigt støtte op om sådan nogle initiativer, der kan gøre byen bedre og styrke borgerne. Vi har før i klubben støttet op om projekter som fx Gademix ved Junghansvej , så når der kommer sådan nogle projekter, så støtter vi gerne op.

Vi er også en klub, der stadig er meget forankret i Kolding, og det er vigtigt, at lokalområderne fungerer, og at de lokale bakker os op.

Hvad kan du få ud af kampagnen?

Jeg ved ikke så meget om Skovparken, andet end hvad der lige står løst og fast i medierne, og jeg ved, at det er et område, der kæmper med sit. Det vil være med til at oplyse mig, at jeg løbende får nyheder fra kvarteret, der også viser de positive sider.

 

Email

For- og efternavn:
By: