Elsebeth Gerner: Kunne Skovparken flytte downtown?

ElsebethGernerNielsen

Hvad forbinder du Skovparken med i dag?

Jeg tænker på mangfoldighed, store dejlige lejligheder, masser af liv. Koldings pendant til Nørrebro. Hvor der er meget dødt i midtbyen allerede kl. 17.00, er der masser af liv – f.eks. på legepladsen – i Skovparken. Når jeg har gæster på besøg, spørger de tit: But where are people? Tænk sig om man kunne flytte Skovparken ned downtown og på den måde få integreret noget livlighed her. Det kunne gøre det mere attraktivt at være gæst eller studerende i Kolding.

Hvorfor vælger du at blive en ghettoblaster?

Jeg gør det af professionelle grunde. Kolding har brug for at tiltrække kreative mennesker, og det forudsætter et internationalt miljø. Kreative trives bedst i rammer, som er præget af tolerance, mangfoldighed, forskellighed. Det miljø kan Skovparken tilbyde. Her ER nemlig alt det, mange gerne vil have noget mere af, men måske ikke lige kan få øje på.

Hvorfor er det vigtigt at dele viden og ikke fordomme om Skovparken?

Fordi Skovparkens stærke internationale kvaliteter kunne hjælpe med at løse Koldings måske største udfordring: At tiltrække kvalificeret arbejdskraft og ikke nok med det: Få folk til at bosætte sig i Kolding.  I stedet for at tale om, hvorledes man løser problemerne omkring ghettorisering – skulle man i højere grad se Skovparken som begyndelsen til internationalisering.

Hvilken positiv afsmitning kan det have for kvarteret Skovparken, at der også er fokus på områdets positive sider?

Forhåbentlig giver det lidt større stolthed i området, og måske kunne de ballademagere, der vitterlig er i Skovparken, finde ud af, at de har noget at byde ind med i forhold til fællesskabet.

Email

For- og efternavn:
By: