Drop det jantelovs fis

FlemmingMortensenogKarstenVester4

Flemming Mortensen, direktør for Steamline A/S

Hvad forbinder du med Skovparken?

Det er et blokbyggeri, hvor der bor alle mulige mennesker med forskellig etnisk baggrund. Jeg kender noget til kvarteret, for jeg har været involveret i Ambassaden, som er et værested for børn og unge, og så har jeg haft familie, bekendte samt nogle af mine medarbejdere, der har boet der.

Hvorfor vil du være ghettoblaster?

Jeg bryder mig ikke om ordet ghetto, og slet ikke i forbindelse med Skovparken. Det er ikke en ghetto.

Kvarteret har et dårligt ry, hvilket skyldes nogle få uheldige episoder og personer. Mere ejerskab, større ansvar for hinanden og området vil naturligt bidrage til en positiv udvikling.

Jeg håber, at jeg kan være med til at vende den negative opfattelse af området til en positiv opfattelse.

Hvad mener du, at der skal være fokus på?

Der er kolossale ressourcer i det lille multikulturelle samfund, som Skovparken er. De ressourcer skal op til overfladen, så de bliver synlige for alle, både inden for og uden for området.

Folk skal have mulighed for at tage ansvar for deres eget liv. De skal have lov til at opleve tilfredsheden ved at gøre en forskel. Det sker ikke i tilstrækkelig grad i dag.

Tror du, at det overhovedet vil ændre noget med denne kampagne?

Hvis man konstant dunker folk i hovedet med ghettostemplet og siger, at de ikke er gode nok, så ender de selv med at tro på det. Drop alt jantelovs fis og misundelse, og se på mulighederne i stedet for begrænsningerne. Hvis vi lader forskellighederne begejstre os og viser det, er åbne og stiller krav til hinanden, så kommer ændringerne.

Email

For- og efternavn:
By: